9. december 1880

Avisreportage

Årsmøde på Hofteatret

Den gjensidige Hjælpeforening for kvindelige Haandarbejdere afholdt i Aftes Aarsmøde paa Hoftheatret. Af Beretningen, der oplæstes af Justitsraad Siem, fremgik, at Foreningen nu tæller 1000 Medlemmer. I det forløbne Aar havde der været 4125 Sygedage, hvoraf 3329 paa Hospitalspleje. Indtægten havde udgjort 11,111 Kr., Udgiften 11,396 Kr. Af det Raben-Lewetzauske Fond havde Foreningen modtaget 300 Kr., af de Spannjerske Legater 600 Kr. og af Vallø Stift 200 Kr. 100 Elever vare underviste i 10 Kursus, og flere af Eleverne havde underkastet sig Lærerindeexamen. Undervisningen var ydet gratis af vedkommende Lærerinder. Der ejedes nu ca. 34,000 Kr. til en Foreningsbygning. – Efter at Beretningen var oplæst, bødes der Forsamlingen en lille Underholdning bestaaende i Sang og Deklamation.

Perioder

Emner

Katalogisering

Forlæg

Morgenbladet, 10. december 1880, s. 2

Læs også