Hall fortalte igaar, da han var her, at han atter havde havt en lille Bredouille med Heiberg i Anledning af et Stykke (Figaro), de vilde opføre i Hoftheatret. Hall havde paa hans Forespørgsel svaret ham meget høfligt, at det skulde blive undersøgt, hvorvidt Lange havde Ret eller ei til at gjøre det. Og herpaa svarede Heiberg saa med en aldeles uhøflig Skrivelse, ”at naar Ministeriet aldrig understøttede ham, men derimod Andre, der ikke vare berettigede”, etc. Brevet var saaledes affattet, at Hall havde den største Lyst til at svare ham, ”at det var med Forundring og Misbilligelse, han havde læst Etatsraadens Skrivelse, da han altid pleiede at omtale Nødvendigheden af Disciplin”. Imidlertid lader han det vel gaae for gammelt Venskabs Skyld.
15. februar 1856
Gehejmerådinde Andræs dagbog
En strid mellem kultusminister C.C. Hall og Det Kongelige Teaters direktør Johan Ludvig Heiberg
Perioder
Emner
Katalogisering
Forlæg
Hansine Povline Andræ: Gehejmeraadinde Andræs politiske Dagbøger. Bd. 1: Fra Mai 1855 til Marts 1856, København 1914, s. 155
Læs også
5. marts 1816
Fest for balletmester Vincenzo Galeotti på hans 83 års fødselsdag
Periode – 1810-1819
Katalogiseringer – Erindringer
1. januar 1870
Hans Beck husker sin optræden som dreng på Hofteatret
Periode – 1870-1879
Emner – Ballet
Katalogiseringer – Erindringer