Med Fornøjelse har man erfaret, at DHrr. Skuespillere Liebe og Rosenkilde i Løbet af denne Maaned agte at give en musikalsk og declamatorisk Aftenunderholdning paa Hoftheatret. Yndere af Instrumentalmusik vilde sikkert være Entrepreneurerne særdeles forbundne, om de faae dem i Stand til at arrangere Spohrs geniale Nonett og en af Beethovens eller Hummels mesterlige Septetter, ligesom man maaskee ogsaa ved denne Leilighed turde vente at høre Hr. Barth, der saa sielden spiller obligat, foredrage en af sine nyeste Qvartetter. Vocalmusikens Yndere kunne formodentlig vente at lære endeel nye fiirestemmige Sange at kjende, f. Ex. af Spohrs eller Carl Maria v. Webers. – Istedetfor den blotte Recitation af Smaaedigte vilde det tillige være interessant at lade afvexle med nogle comiske Dialoger og som saadan fortjener Castelis vittige Digt: Den Tykke og den Tynde, fortrinligen at anbefales.
Læs også
23. oktober 1844
En børneforestilling på Hofteatret
Periode – 1840-1849
Katalogiseringer – Erindringer
5. januar 1817
Erich Christian Werlauff mindes maskeraderne på Hofteatret
Periode – 1810-1819
Emner – Maskerader
Katalogiseringer – Erindringer
