21. januar 1879

Avisreportage

Krigerfondens basar på Hofteatret

– I Eftermiddag er der paa Hofteatret aabnet en Basar til Fordel for Krigerfonden, som skal staa aaben i hele 7 Dage. Da der er gjort meget for Udstyrelsen og der er skænket mange og tildels værdifulde Gaver til den, er det sandsynligt, at den vil give et godt Udbytte, skjønt det ikke just nu er den Tid paa Aaret, hvor Pengene sidder mest løse hos Folk. Hvad der vil hjælpe paa Afsætninqen og bidrage til, at de solgte Gjenstande blive godt betalte er imidlertid den Omstændighed, at flere af Udsalgene forestaaes af højerestaaende Damer, ti det bliver derved ligefrem en Modesag at besøge Basaren og gjøre et Indkjøb, for at man kan sige, at man har handlet med den eller den Grevinde. Oberstinde osv. Kongelogen i Teatret er saaledes omdannet til et Forfriskningslokale, hvor Oberstinde Holten forestaar ”Beværtningen”, og en kjøbenhavnsk Rigmand skal være bleven saa henrykt herover, at han har givet 100 Kr. for et Glas Øl fra hendes Haand. Hvad der ogsaa vil bidrage til Besøget, er, at det kgl. Teaters Bestyrelse med stor Liberalitet har givet Teatrets Kunstnere og Kunstnerinder Tilladelse til at optræde ved Basaren, hvor der derfor vil blive sørget for Publikums Underholdning ved Opførelsen af Balletdans, Sener af Opera osv. Gavernes Antal er som sagt meget betydeligt, men de synes i det Hele at være temmelig store og kostbare til at kunne gjøre Regning paa Afsætning hos den almindelige Mand, og lutter Rigmand som Besøgende kan Basaren selvfølgelig ikke gjøre Regning paa. Der findes navnlig en Uendelighed af Sofapuder, den ene smagfuldere og kostbarere end den anden. Af Ting, der tiltrækker sig mere end almindelig Opmærksomhed er 4 japenesiske, med stor Kunstfærdighed udførte Rutninger, der ere skjænkede af General Raasløff. En Ruin udførte af to Gravører og sammensat af Stumper og Stykker af Svovlstikæsker, tiltrækker sig ogsaa en Del Opmærksomhed.

Perioder

Emner

Katalogisering

Forlæg

Vejle Amts Folkeblad, 22. januar 1879, s. 2

Læs også