16. februar 1855

H.W. Langes ansøgning til Frederik 7.

H.W. Lange vil bruge Hofteatret til teaterdrift

Allernaadigste Konge! Da det, trods mine Bestræbelser, ikke er lykkedes for mig at formaa Bestyrelsen af ”Casino” til at indgaae paa de rimelige Betingelser, som jeg efter nøie Overlæg og Skjøn og efter en lang Tids Kjendskab til dette Actieselskabs Oeconomie og Forvaltning har stillet sammen, og da det Tilbud, som Bestyrelsen paa den anden Side har gjort mig, er af en saadan Natur, at jeg aldeles ikke kan modtage det, vover jeg allerunderdanigst at ansøge Deres Majestæt om, at det Kongelige Hoftheater fra 1te September d. A. indtil 1te Juni 1856 allernaadigst maatte blive mig overladt fire Gange om Ugen (Søndag, Mandag, Onsdag og Fredag) for at give dramatiske Forestillinger med det under min Direction staaende danske Skuespillerselskab. Den store Gunst og Naade, som Deres Majestæt ved saa mange Leiligheder allernaadigst har udviist imod mig, beder jeg Deres Majestæt ogsaa udstrække til nærværende allerunderdanige Ansøgning, og ved et saa godt Personale, som det er muligt, udenfor det Kongelige Theater, at samle her i Danmark, vover jeg at haabe, at Forestillingerne på Deres Majestæts Hoftheater skulle blive Stedet værdige. At jeg i Mellemtiden af al Iver skal arbejde for Oprettelsen af det Folketheater, hvortil Deres Majestæt har skænket mig allernaadigst Privilegium, vover jeg ligeledes her at berøre, og også her har jeg det Haab at turde see en Realisation imøde, maaske endogsaa før den Tid udløber, som jeg allerunderdanigst har ansøgt Deres Majestæt om til interimistisk Afbenyttelse af Hofteatret.

Kjøbenhavn d. 16. Februar 1855. allerunderdanigst Hans Wilhelm Lange Kammerraad, Ridder af Dbg. p t Directeur for Casinos Theater

Perioder

Emner

Katalogisering

Forlæg

Jørgen Heiner: En brise i dansk teater. Hofteatersæsonen 1855-1856 under Hans Wilhelm Langes ledelse, København 1978, 124

Læs også