2. april 1846

Læserbrev

Utilfredshed på tilskuerpladserne

(Forlangt indrykket.)
For omtrent 3 Maaneder siden henvendte jeg mig paa den italienske Operas Contoir, for at tegne mig for Logen Nr. 1 i 2den Etage paa Hoftheatret til forskjellige Beneficer og deriblandt til Signora Fanny Leons. Hr. Secretair Biaggi modtog selv Indtegningen, og med egne Øine har jeg seet, at den blev indført i en dertil indrettet Bog. – Flere Dage førend Forestillingen henvendte jeg mig paa Contoiret, for at betale og modtage Billetterne; den tilstedeværende Betjent – ikke Hr. Biaggi – gjorde mig bekjendt med, at der kun fandtes 5 Billetter og bad mig desaarsag at komme igjen , for al tale med Secretairen. Den næste Dag indfandt jeg mig igjen, men traf heller ikke Hr. Biaggi, hvorimod den samme Betjent, som jeg talte med Dagen før, leverede mig 6 Billetter med den Besked, at det var berigtiget med den Plads, som var solgt. – Jeg spørger nu, hvorledes Indsenderen B. kan fremkomme med den Usandhed, at jeg var underrettet om, at den 6te Billet var solgt. – At Damen blcv tiltalt med al Respect og Høflighed, og at jeg tilbød hende en anden Plads, hvor hun forlangte den, vil jeg kunne bevise med de 6 Damer, som vare tilstede i Logen.
Damen vilde paa ingen Maade indlade sig paa noget Saadant, og først da bemærkede jeg for hende, at jeg var nødsaget til at henvende mig til Hr. Biaggi, hvem jeg ogsaa traf paa Theatret og som da beordrede Overcontrolleuren til at skaffe tidtomtalte Dame en anden Plads, hvilken hun erholdt i første Etage paa første Bænk.
Jeg skylder mig selv at bemærke, at jeg ikke skulde have Plads i Logen, og at jeg ubetinget havde lovet 3 af Damerne Plads paa første Bænk.
Af det Anførte vil Publikum kunne bedømme min Fremgangsmaade, og jeg skammer mig ingenlunde ved at være mit Navn bekjendt, ligesom jeg ogsaa tilføier, at jeg ikke indlader mig videre i denne Sag.

P. J. Møller.

Perioder

Emner

Katalogisering

Forlæg

Flyveposten 2. april 1846, s. 3

Læs også