3. oktober 1875

Avisreportage

Den svenske tryllekunstner Hartvig Seemann (1833-1886) optræder på Hofteatret

Forestillinger i naturlig Magi. Paa Hoftheatret optraadte igaar for første Gang en Behændighedskonstner, Hartvig Seemann, som hidtil skal have været i Sverig og meget længe givet Forestillinger der med det største Bifald. Han spiller i almindelig Selskabsdragt – dog med Knæbenklæder, Silkestrømper og Sko – har smukke Apparater og taler nogenlunde let forstaaeligt skandinavisk Maal. Som alle Kunstnere af denne Slags bruger ban en Masse Ord og Talemaader, hvis Hensigt naturligvis baade er at bortlede Opmærksomheden og at underholde Publikum, men det forekommer os, at han gjør vel Meget af det Gode, i Særdeleshed da hans Underholdning ikke er egenlig morsom. I Øvrigt bestaa hans Forestillinger af 2 Afdelinger, hvori han udfører en Del mer eller mindre ofte sete Tryllekunster med al ønskelig Behændighed og Ubegribeligbed, samt af en tredie Afdeling, kaldet ”Ellinor eller Drøm og Opvaagnen, stor fantastisk Scene”. Til at medvirke i denne har han en Dame, som træder ind i Trikot og nogle Draperier; hun stiger op paa en Skammel, en Stang stilles under hver af hendes Overarme; efter at hun er bleven magnetiseret, tages Skamlen tillige med den ene Stang bort, saa at Legemet viser sig svævende i lodret Stilling, idet dets eneste Hvilepunkt er den udstrakte højre Overarms Underflade, som ligger paa Stangens øverste Ende. Fremdeles bevæges Lemmerne og hele Kroppen paa forskjellig Maade og lægges bl. A. vandret; alt Dette varer vel omtrent en halv Time, og vi skulle ikke negte, at det tager sig mærkværdigt og ufatteligt ud; men paa den anden Side gjør Damens automatiske Udseende et saa meget uhyggeligere Indtryk, som hendes Personlighed just ikke kan kaldes sympathetisk, og nogle af de Fixfaxerier, der udføres med hende, ere temmelig smagløse. Hele Forestillingen, som varede lovlig længe, modtoges af det ret talrige Publikum med livligt Bifald, sidste Afdeling ikke mindst.

Perioder

Emner

Katalogisering

Forlæg

Fædrelandet, 4. oktober 1875, s. 2

Læs også